SUNDE & NEMME blåbær-banan pandekager

I går morges lavede jeg disse blåbær-banan pandekager. Det var meningen, at jeg skulle afprøve en DETOX-opskrift, dog blev jeg nødt til at tilsætte mel og bagepulver, da de ellers faldt fra hinanden på panden. MEN, de smagte himmelsk med flydende honning ovenpå - og jeg har sågar spist resterne af dem her til morgen!
Du skal bruge:
2 bananer
3 æg
1 dl frosne/friske blåbær
½ tsk vaniljesukker
1 spsk speltmel
1 tsk bagepulver



Bananerne skæres i passende stykker, og alle ingredienserne puttes i en blender/foodprocessor og blendes til en cremet masse. Herefter hældes massen lidt ad gangen på panden, afhængig af hvor store  man vil have sine pandekager. Jeg lavede mine små som amerikanske pandekager, og der blev til ca. 8 stk. Når pandekagemassen er hældt på panden, lad den da stå og "sætte sig", indtil den er blevet brun og kan vendes.
Velbekomme! En hyggelig og sund måde at starte sin dag på - tilmed er disse fyldt med proteiner i kraft af æggene, hvilket er medvirkende til at holde maven fyldt i længere tid, samt holde blodsukkeret stabilt i løbet af dagen. Et godt alternativ til den ellers fede brunch!
ENJOY & god mandag til jer alle.



Etiketter: , , ,