Det er særdeles anbefalelsesværdigt at besøge Torvehallerne og få en oplevelse ud af sit madindkøb, sin frokost eller en kombination af disse to. Jeg stod og savlede over sushien hos SushiLovers, (desværre?) var sulten der ikke til en gang sen frokost. I stedet fik vi købt 1 kg nye aspargeskartofler, 250 gram friske haricot verts, 400 gram frisk hellefisk og 200 gram kantareller. Oven i dette fik jeg øje på chokoladeforme i silicone formet som stiletter, tasker, tekopper og kiks hos Knife for Life, hvilke jeg måtte eje! Og selvfølgelig skal de prøves af. Desuden kom vi forbi en biks, der solgte tørret frugt (både med og uden sukker) samt nødder i massevis. Jeg købte 100 gram tørret frugt, uden sukker!, for 30 kroner, hvilket jeg synes var billigt, da det koster en krig i supermarkederne - og så kan man jo ikke blande, vel?! Jeg fik tørret mango, ananas og abrikoser. Det smagte himmelsk og er en super erstatning for slik og andre søde sager. Etiketter: everydaylife, Inspiration