Mini müsli muffins

SUNDE SUNDE SUNDE muffins. Det kan ikke siges nok! Muffins behøver ikke at overdynges med sukker, hvedemel og andre usunde sager, som opløses i kroppen og klæber som karamel i blodårerne. Netop derfor bager jeg som oftest sunde muffins, som er gode at smutte ud af døren på - eller som er et fantastisk lille supplement til en sund madpakke.


Det er en opskrift jeg selv har udviklet, og hvis jeg selv skal kommentere på det, er de ganske velsmagende!

Mini müsli muffins: 
(giver præcis 18 små muffins)
30 g Perfect Fit (sukkererstatning, kan købes hos de fleste større supermarkeder)
50 g fuldkornsspeltmel
ca. 100 g müsli (gerne med et sukkerindhold på under 8 g pr. 100 g)
1 tsk stødt kanel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
50 g hørfrø
ca. 1 spsk olivenolie
1 æg
100 g frosne blåbær
100 g blandede frosne bær
Ekstra müsli samt græskarkerner til topping


Bland alle de tørre ingredienser og mix godt sammen. Pisk ægget i en anden skål sammen med olivenolie og de frosne bær. Bland herefter de to masser sammen og rør godt. Jeg plejer at hælde bærerne i frosne og rører derfor godt i dejen, så den bliver mere våd.
Hvis man gerne vil gå udenom sukkererstatningen men stadig bevare sundheden i de færdige muffins, kan man i stedet anvende økologisk honning - ca. 50 g afhængigt af hvor søde man vil have dem. 
Hæld massen i mini muffinsforme og pynt med henholdsvis müsli og græskarkerner. Bag ved 200 grader i ca 20 min. 


Servér gerne med en kop te, stearinlys og hygge.
Bon appetit!

Etiketter: , , , , , , , , , , ,