Müslibar: Halloween-fingers!


Jeg ville gentligt have postet dette indlæg i går - det passede perfekt med halloween, og det føltes som en god afslutning på oktober måned, de orange farver og efterårets begyndelse at bage müslibarer - hvor et par stykker af dem, i anledning af Allehelgensaften, blev til halloween-fingers. De smagte brandgodt, og er man er til bagte mandler, tørret frugt og müsli, vil man uden tvivl kunne lide disse.

Direkte indbydende så de ikke ud....
Halloween-fingers/Müslibarer:
(ca. 30 - 25 stk)
100 g honning
5 dl vand
500 g müsli (find den müsli med under 8 g sukkerarter)
100 g rosiner samt tørrede tranebær
ca. 170 - 200 g fuldkornssmeltmel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
3 tsk Perfect Fit (sukkererstatning, kan findes i større supermarkeder)
50 g hakkede valnøddekerner
50 g hakkede mandler + mandler til "negle" - ew!...
100 g hørfrø


De er mine, og sikkert en hver anden mini-helse-freaks, kage:
Rør honningen ud i vandet. Bruger man ikke flydende men fast honning, kan de med fordel smeltes i en kasserolle. Bland herefter fuldkornsspeltmel, müsli, Perfect Fit, bagepulver samt kanel og rør ingredienserne godt sammen. Tilsæt herefter valnødder, hørfrø og de tørrede bær og bland alt det tørre med honning-vandet.
Er det müslibarerne man går efter at lave, lægges der et stykke bagepapir ned i en bageform - ca. 20 x 30 og gerne større, hvis man ønsker flere og en anelse tyndere barer. Hæld müslimassen ned i formen beklædt med bagepapir og tryk det fladt, til det er fordelt ligeligt. Drys med et meget tyndt lag kanel.
Ønsker man at lave halloween-fingers, formes müslimassen til runde tynde pølser, ca. 10 cm lange. I hver ende lægges en mandel "ind under huden" (EW!). Hvad enten der bages fingre eller barer, bages disse i 20 - 22 minutter ved 200 grader.
Lad barerne køle af og skær dem herefter diagonalt begge veje.


Voilá og bon appetit!

Etiketter: , , , , , , ,