onsdag den 25. april 2012

Easy peasy choko-cookies

Jeg lavede disse cookies i weekenden - som endnu en del af familiefødselsdagen - som gæsterne skulle fortære. De er virkelig "easy peasy", da mange af ingredienserne findes på basislageret. Det var en pludselig indskydelse, at jeg (som selvfølge!) skulle bage cookies, da alt hvad jeg behøvede, stod i mine køkkenskabe. "Det er snildt", tænkte jeg og ik straks i gang - og det var virkelig snildt :-) Jeg ville have brugt mørk chokolade, men var, uden jeg er glad for at indrømme det, kommet til at spise resten af det jeg havde aftenen før... Men, som alle andre danskere havde jeg selvfølgelig mørk kakaopulver til at stå, hvilket 'came in handy in this situation' :-)


Choko-cookies
1 dl raps - eller tidselsolie
1 æg
1 tsk vanilje - eller vaniljesukker
1½ tsk bagepulver
100 g honning eller 100 g sukker
1 dl mel
1 dl havregryn
1 stor spiseske mørk kakaopulver
1 dl tørrede tranebær
1 dl hakkede hasselnødder

Pisk ægget let med olie, vanilje, bagepulver og sukker/honning. Tilsæt havregryn, mel og mørk kakaopulver. Rør godt sammen så det ikke klumper og tilsæt hernæst de tørrede tranebær samt de hakkede hasselnødder.

Når dejen er klar lægges hver cookie på et stykke bagepapir ved hjælp af to spiseskeer. Pynt evt. med hakkede nødder.
Bages ved 175 grader i 15 minutter og lad dem køle af inden servering, så de kan nå at sætte sig.

Told you it was easy ;-)


Veganske cookies? Det kan du skam sagtens få ud af disse lækre cookies :-) Brug honning i stedet for sukker og vupti; du har veganske cookies!


Voilá & bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar