Grød #3: Sommergrød

Denne lækre grød fyldte mine øjne og ikke mindst mine smagsløg med sommer! Det var som at kickstarte sommeren før tid - på en helt almindelig og solskinsfyldt morgen i april, hvor lyset stod ind gennem vinduet og fyldte rummet med varme og det smukkeste lys. Ahh... Forår i det mindste :-)
De søde jordbær og de søde kokosflager, stod i dejlig kontrast til den grove grød, som gjorde min mave glad og dejlig mæt. Grøden fik et ekstra smagsmæssigt og æstetisk lille pift; de frysetørrede hindbær, som blev "sprinkled over" til sidst.
Skønt at starte dagen med så smukt og velsmagende et måltid, you should try it :-)


I den sommerlige grød var der
1 dl havregryn
½ dl speltflager
1/4 dl hele havrekerner
1½tsk hørfrø
1 spsk solsikkekerner
1 spsk græskarkerner
Et nip salt
Vand
½ dl mælk

Topping
2 store jordbær i skiver
1 lille håndfuld kokosflager
Frysetørrede hindbær efter smag

Hæld alle kerner, gryn, frø og flager i en kasserolle og tilsæt vand og mælk, så grøden er dækket. Kog op ved svag varme under omrøring til du har en ønskede konsistens.
Servér med jordbær, kokosflager og frysetørrede hindbær. 



Voilá & bon appetit!

Etiketter: , , , , ,