Grød #4: Havregrød m/ hybenmarinerede pærer


De hybenmarinerede pærer står i dejlig kontrast til den grove og en anelse saltede grød, som selvfølgelig - når det gælder min morgengrød - er spækket med frø og kerner. Pærerne bliver en smule bløde, dog uden at miste deres bid, hvilket gør dem anvendelige ikke kun i grød, men også som tilbehør til desserter og anden morgenmad, f.eks yoghurt parfait eller granola. Det må være mit næste projekt!


I havregrøden var der:
1½ dl grovvalsede havregryn
½ dl hele havrekerner
½ dl mælk
Vand
1 spsk solsikkekerner
1 spsk hørfrø
Salt
Rosiner

Kom havregryn - og kerner, hørfrø, salt og solsikkekerner i en kasserolle. Hæld mælken ved og tilsæt vand så grøden er dækket. Sæt kasserollen over et blus ved svag varme og sørg for at røre rundt.

De hybenmarinerede pærer laves således:

2 skrællede conferencepærer skåret i små tern
8 hele nelliker
½ dl vand
100 g hybenmarmelade efter eget valg

Hæld imens pærer, vand samt nelliker i en kasserolle og lad dette koge op under låg i 5 minutter. Når dette er gjort hældes væden fra over en si, og nellikerne kasseres. Hæld de kogte pærer tilbage i kasserollen, tilsæt hybenmarmeladen og varm dette op under omrøring.
Imens koges grøden færdig. Server grøden med de hybenmarinerede pærer, som toppes med rosiner.


Voilá & bon appetit!

Etiketter: , , , , , , ,