Syndig chokoladebrownie


Jeg vil vove den påstand, at denne brownie er den bedste, jeg nogensinde har lavet - jeg hælder tilmed til at kalde den for 'verdens bedste brownie', så god er den! Den er dejligt sprød på toppen og jo længere, man graver ned, jo mere fyldig og svampet (og dejligt snasket) bliver den, mmh... Opskriften stammer fra en af min mors håndskrevne opskrifter, så vidt jeg ved skulle det være Nigella Lawson, som i første omgang baksede denne lækre sag sammen...
Jeg bagte den i går, som (endnu!) et led i mine efterhånden mange overspringshandlinger - så længe de består af bagning og hygge (og så længe det også kommer andre til gode), er det vel helt ok at lave et par om dagen? ;-)
Ingredienslisten på denne brownie er ikke lang, opskriften er nem, og bare man følger denne, kan det umuligt gå galt. Selv de mindst kulinariske og de mindst bagelystne mennesker (læs: mig selv for et par år siden), kan bakse denne brownie sammen og få det fineste og lækreste resultat ud af den :-)


Verdens bedste brownie
  1. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft hvis det er muligt).
  2. Hak nødderne groft og stil dem til side.
  3. Smelt smør og chokolade sammen i en lille tykbundet kasserolle/gryde, og lad det endelig ikke blive for varmt. Rør i det til det er smeltet og tag det af varmen.
  4. Pisk nu æg, vanille og sukker sammen med en elpisker, til massen bliver let og luftig.
  5. Hæld chokolade-smør-blandingen i æg-sukker-blandingen lidt ad gangen under omrøring.
  6. Bland nu mel og salt i en skål for sig og vend det i chokoladendejen.
  7. Tilsæt nødderne og bland det hele godt sammen.
  8. Beklæd et ovnfast fad/springform med bagepapir og hæld blandingen heri.
  9.  Bag i 25 minutter - gerne til overfladen bliver lysebrun og krakelerer i smule. 
  10. VOILÁ - verdens bedste brownie!
Lad brownien køle af, og giv den lov til at'falde godt sammen', så smager den endnu bedre!
Bon appetit!

Etiketter: , ,