mandag den 18. juni 2012

Yndlingsfrokost #1



Min frokost har de sidste par uger primært bestået af sojayoghurt med toppings i alverdens variationer; friske jordbær med valnødder, blåbær og hindbær med mandler, pære med solsikkekerner, æble med hørfrø og sidst men ikke mindst denne, min yndling; sojayoghurt med banan, mandler, gojibær samt hørfrø, som (også) kan spises i tilfælde af at man detoxer, da sojayoghurten er vegetabilsk og alt andet kan findes i naturen.
Det lyder måske ikke af den store frokost, og jeg spiser da også mellemmåltider i form af knækbrød med avocado eller pålæg, mandler og frugt eller en lille ekstra gang yoghurt - bare fordi det smager så godt. Men tro det eller ej; det mætter så dejligt og tilmed i lang tid. Jeg elsker hørfrø og mandler i næsten alt, og de gør sig rigtig godt sammen med banan. Rosinerne er den sidste tid blevet erstattet af gojibær, som er knap så søde og knap så bløde. De har lidt en 'spids' smag, som giver en god kontrast til den søde banan.
Jeg prøver så vidt som muligt at spise en banan hver dag, hvilket for tiden lykkes mig, da den bare bliver skåret i tern og puttet i yoghurten, og ud af den blå luft har man et velsmagende og mættende måltid!

Min yndlingsfrokost numero uno består af
  • 1 stor banan i tern
  • 8 - 10 hakkede mandler 
  • 1 spsk hørfrø
  • 1 spsk gojibær
  • Sojayoghurt efter lyst og behov
Why eat bananas? Isn't it too many calories just for a snack?
Nej, det er det faktisk ikke. Selv om bananen indeholder flere kalorier end et æble eller en pære, mætter den for det første mere, og for det andet giver den dig en række gode grunde til at spise den; ud over at være en sund snack, indeholder bananen nemlig en hel del vigtige vitaminer og mineraler, heriblandt calcium, magnesium, fosfor, B1 -, B2 -, B3 -, B5 - og B6-vitamin, zink, jern, folinsyre samt A -, C - og E-vitamin. Banan mindsker tilmed din risiko for nyrekræft, den styrker dine knogler, den letter ved symptomer på PMS, den er god når tømmermændene har ramt, den støtter rygestop, den er god under graviditet, den forbedrer hjernens funktion og gør dig mere skarp, og sidst men bestemt ikke mindst forbedrer bananen din tarmfunktion, OG den god for dit hjerte. Så der er rigtig mange gode grunde til at gøre sig selv den tjeneste at spise bananer. Gør du i forvejen det, kan du kun glæde dig over de mange fordele ved indtagelsen af denne gule sag. Hvis interessen for bananen er vakt, kan I læse mere lige her.

4 kommentarer:

  1. Hej smukke,

    Hvor køber du din soya-yoghurt?

    Knus

    SvarSlet
  2. Hej smukke. Jeg køber den i større supermarkeder. Bilka, Kvickly, Føtex og Løvbjerg har den med garanti. Mener også Salling fører det :-) Irma har jeg ikke kunnet finde det i, hvilket er mig besynderligt...
    Knus

    SvarSlet
  3. Tak for en dejlig blog med mange gode indlæg! Nu er jeg også selv vild med yoghurt, mysli og lign. til frokost (desværre lidt svært at have med), så jeg kan med rette forstå dig mht denne form for frokost :) Håber der kommer mange flere madpakketips fremover.

    SvarSlet
  4. Tak for de søde ord! :-) Jeg elsker også yughurt med frisk frugt, nødder og frø - og det er bare svært (!) at have med på madpakken! Jeg har slet ikke vænnet mig til, at jeg skal pakke en temmelig stor én af slagsen, når jeg er væk fra 8 - 17, hvilket ender med, at jeg går sukkerkold, når jeg har fri fra skole. Jeg lover, at der kommer flere madpakketips i fremtiden, dem kan alle heldigvis bruge! :-)
    Kh A

    SvarSlet