Weekendfri med paleopandekager


Både min kæreste og jeg har haft fri i weekenden, hvilket er et sjældent, men dejligt, tilfælde og derfor har vi rigtig hygget os. I går eftermiddags hoppede vi i regntøjet og gik en lang tur i skoven i silene regn, for derefter at komme hjem og nuppe et varmt bad og svøbe sig ind i tæpper på sofaen. Det var en skøn tur i rask tempo og regnen var meget mere end velkommen; jeg blev 'renset' og i dén grad frisket op af både den og de omgivelser, vi gik i, som var grønne, våde og rigtig smukke.
Vi har tilmed fået pandekager til frokost, hvilket også er en sjælden sag her hjemme, og den er virkelig alt for sjælden! Det burde vi gøre noget mere i - især når det gælder disse paleopandekager. De er rigtig lækre, fulde af bid og smag - og ikke mindst fulde af gode olier og masser af proteiner. Dét er noget vi kan lide her hjemme.
Pandekagerne er lavet på mandelmel og tager ingen tid at bakse sammen, hvis mandlerne i forvejen er malet til mel. Jeg sørger altid for at have mandelmel i mit basislager, hvilket gør det nemt og bekvemt, når man skal bruge det, og så er man fri for foodprocessor og opvask oveni ;-) Win win.

 

12 - 14 små paleopandepager

  1. Pisk æg og hvider let for sig i en skål.
  2. Mos bananen, tilsæt denne samt mandelmel og rør godt.
  3. Sæt en pande på højeste blus, smelt kokosolien og steg pandekagerne 4 - 5 ad gangen. Lad pandekagerne sætte sig rigtig godt, før du vender dem, eller går de nemlig i stykker.
  4. Servér med frisk frugt, hakkede mandler samt hamfrø som her, eller anden frugt og toppings, som du ønsker :-)
Bon appetit!

Etiketter: , , , , , , , , , , ,