Food Festival 2012

Søndag eftermiddag blev brugt på Tangkrogen i Aarhus, hvor Food Festivalen, i forbindelse med festugen, holdt til weekenden over. Jeg havde forestillet mig en slags Torvehallerne i indre by i København, hvor der ville være forskellige stande med både surt, sødt, sundt og mindre sundt. Jeg havde læst en del på forhånd på festivalens hjemmeside, men følte ikke at jeg var 'forberedt', som hvis man skulle i teatret og læste en opsummering af stykket forinden. Ikke desto mindre synes jeg dog ikke, at det skuffede. Tværtimod - først skulle jeg dog lige omstille mig i forhold til de forventninger, jeg havde forinden. Det eneste jeg egentligt ville have købt på festivalen var Soy4You, som selvfølgelig var fuldstændig udsolgt, da vi kom. Det er ulempen ved at troppe op sidste dag, such is life ;-) Skulle du (også) have gået forgæves, kan du heldigvis finde deres formidable produkter lige her.




Grønt, grønt, grønt
Alt var grønt, bæredygtigt, lækkert, smukt og økologisk. Det var en sand fryd for øjet, at vandre fra stand til stand, hvor der var masser af inspiration at hente - både i form af blade, idéer fra personalet eller blot fra synet af friske råvarer og glade mennesker. Man blev mødt med smil og en hel del information om de præsenterede produkter, eller om videnskaben bag vores rodfrugters farve.


Fisk i lange baner
Noget af det, som jeg oplevede var i overtal på festivalen, var mængden af fisk. Hele siden ud til Aarhus Bugt var dækket af stande og telte, hvor 'fiskene holdt til' (meget symbolsk), og hvor man kunne få serveret græskarsuppe med muslinger, hvilket jeg virkelig gerne ville have smagt - hvis jeg var sulten. Øv... For en lille mønt kunne man få serveret friske østers, hvilket jeg vitterligt ikke turde. Der var smagsprøver på tang fra Juelsminde, og tangkiks kønne købes for en flad 20'er - for 2!
Da vi ramte konkurrenceteltet, blev vinderen af Årets Danske Fiskefighter 2012 blev offentliggjort. Det blev, næsten som spået, den søde Christian Bitz, som dette år har gjort alt i sin magt for at få danskerne til at indtage mere omega 3, 6 og 9 fra fisk.


Aronia - Sortrøn
En af standene som vi besøgte, var Aronia Bær. Jeg havde aldrig hørt om disse bær før i går, og det udvidede min horisont betragteligt i forhold til antioxidanter og sundhed. Institut for havebrugsproduktion på Aarhus Universitet har undersøgt Aronia melanocarpa bærret og opdaget, at dette bær indeholder ca. 4 gange for mange antioxidanter som blåbær og knap og nap dobbelt så mange som granatæbler.  Wow, didn't see that one coming. Vi fik et shot af koncentratet og købte straks en flaske med hjem. Smagen er lækker anderledes, og alligevel smager den lidt af solbær. Vi fik koncentratet blandet op med danskvand til aftensmaden i går - og det var godt! Aroniabær.dk er desværre endnu ikke oppe at køre med en webshop, hvor man kan købe dette koncentrat, da det skal levers med køletransport. Dog arbejder de på det, og indtil da krydser jeg fingre.


Dyrevelfærd - Malkekoen tv. samt tyrekalvene th. havde det godt på festivalen og ud til at nyde det. Thumbs up for bondemænd, som går op i dyrevelfærd!


I Grønnestrup have børnene noget at hygge sig med - at lave 'pindemænd' af frugt og grønt. Sikke en fed idé!

Etiketter: , , ,