Grød #6: Luksus havregrød m/ vanille & kokos


Min morgenmad i dag bestod endnu engang af havregrød (surprise surprise), denne gang med kokos, som jeg har en forkærlighed for. Derfor har jeg de sidste par dage implementeret det i morgenmåltidet sammen med banan, nødder og i dag sammen med vanille, hvilket var overraskende godt. Normalvis spiser jeg slet ikke så sød en morgenmad, men denne kan jeg åbenbart ikke gå fejl af, og derfor forbliver den på morgenmadsmenuen, som efterhånden består af en del forskellige slags havregrød. Når jeg har travlt består grøden som sædvanlig af havregryn, æble, rosiner, hørfrø og kanel. Men når jeg har tid, som i dag hvor jeg har fri, piftes havregrøden gerne op og bliver lidt 'ekstravagant'. Ahh, what a breakfast! 

♥ ♥ ♥ Luksus morgengrød til én

   ♥ 1 - 1,5 dl havregryn - halvt grovvalsede, halvt finvalsede
   ♥ Vand
   ♥ 1 spsk kokosmel
   ♥ 1/2 tsk vanillepulver
   ♥ 1 spsk hørfrø
   ♥ 1 lille håndfuld grofthakkede valnødder

♥ ♥ ♥ Pynt

   ♥ 1/2 banan
   ♥ 5 - 6 grofthakkede mandler
   ♥ 1 spsk kokosmel
   ♥ 1 tsk frysetørrede hindbær

♥ ♥ ♥ To do

   ♥ Hæld havregrynene i en kasserolle og dæk med vand.
   ♥ Kog grøden ved middel varme under omrøring og tilsæt kokosmel, hørfrø samt valnødder.
   ♥ Når grøden har den ønskede konsistens, lad den da stå og trække under låg i 2 - 3 minutter.
   ♥ Hæld herefter grøden i en skål, pynt med banan, mandler, kokosmel samt frysetørrede hindbær.
   ♥ Servér straks.



Bon appetit! 

Etiketter: , , , , , , ,