mandag den 24. september 2012

Spinatomelet m/ tomat & kylling


Den anden dag havde jeg en frygtelig lyst til æg til aftensmad, hvilket der kom denne super simple omelet ud af. Den smagte skønt, og den tog ingen tid at lave, da den mere eller mindre passede sig selv. Tilmed er den fyldt med proteiner, og spinaten er rig på både antioxidanter såvel som mineraler, vitaminer og folat.
Omeletten var en del af en Anna-time-aften, en aften som jeg elsker, og hvor der er tid til mig, mig og kun mig; alt i alt en dejlig aften dedikeret til mig selv, det læsning jeg nu gider, den mad jeg har lyst til, den ansigtsmaske jeg vil bruge, det fjernsyn jeg vil se eller det musik jeg vil høre, etc. Det i særdeleshed skønt med sådanne aftener, som jeg aldrig vil snyde mig selv for, for det er dem, som får mig til at geare ned, slappe af og nyde mit eget selskab.

Spinatomelet til 1 eller som en del af et måltid til 2:

  • 5 æggehvider (fra str. M/L æg)
  • 1/2 dl vand/mælk (skummet -, laktosefri -, ris -, eller sukkerfri sojamælk)
  • 150 - 200 g frossen spinat, optøet
  • 200 g kyllingeinderfilet
  • 3 blommetomater, skået i kvarte
  • Salt/urtesalt og peber
  • God olivenolie til panden
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Steg kyllingeinderfileterne på panden og halver dem på langs. 
  3. Pisk spinaten i æggehviderne og tilsæt salt og peber efter ønske. 
  4. Fordel kyllingen på panden og hæld æggehvider samt spinat over. Pynt med blommetomater og lad omeletten 'sætte sig' ved middelvarme.
  5. Når omeletten er ved at være færdig men stadig en smule flydende på toppen (efter ca. 10 min. ved brug af en 32 cm pande), sættes den i ovnen ved 200 grader varmluft og bages færdig i 10 - 15 minutter, eller til den er fin gylden på toppen. 
  6. Servér straks.
OBS: Du kan godt genopvarme mad med bladgrøntsager, som f.eks. spinat, hvis maden køles ned til under 10 grader inden 3 timer, samt hvis den genopvarmes til over 75 grader, inden den igen serveres. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside


Bon appetit! 

2 kommentarer:

  1. Mums den lyder lækker den omelet!
    jeg sætter virelig også pris på sådanne aftner, det er bestemt heller ikke noget jeg vil kunne undvære.

    god dag
    kh maria

    http://vanloseblues.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. De er SKØNNE sådanne aftener, dejligt jeg ikke er den eneste ;-)
    God dag til dig også :-)
    Kh A

    SvarSlet