Vanilleprotein smoothie


Inden lørdagen står på arbejde og fødselsdagen, lavede jeg her til morgen denne proteinsmoothie. Jeg lavede dobbeltportion, så den resterende del kan komme med mig på job. Jeg er stor fan af nemme måltider; her er ingredienserne til at overskue, og smoothien er færdig på få minutter. Tanken om flydende morgenmad har aldrig tiltalt mig; jeg vil have min havregrød - gerne med frugt - for den ligger så godt i maven og holder mig mæt længe. Men gør den nu også det? På det seneste har jeg følt, at grøden 'voksede' i maven på mig, hvilket ikke hr været rart. Jeg prøver derfor nu at få en smoothie til morgenmad, og hvis andre har det som mig, så er det ret lækkert og kan bestemt anbefales.

Vanilleprotein smoothie

♥ 1 banan
♥ 1 kiwi
♥ 200 ml havre -/ soja -, ris -, eller almindelig mælk
♥ 1 scoop (soja) vanilleprotein

♥ Blend alle ingredienser.
♥ Hæld smoothien på glas eller over en skål yoghurt & nyd den med god samvittighed. 

Bon appetit & god weekend

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,