Grød #9: Eksotisk sommergrød


Jeg har i dag fået tilsendt en lækker pakke, hvor jeg har fået lov at teste et udvalg af Urtekrams produkter. Jeg skulle alligevel have min grød her til morgen og tænkte, at jeg ville variere den med en del af udvalget.
Dette blev resultatet, og det smagte ganske enkelt skønt! 
Jeg brugte Urtekrams (besøg hjemmesiden HER) soltørret mango samt de søde søde, kaneldryssede æblechips, hvilket gav grøden en dejlig sødme. For at udligne dette, det kan for min smag blive for sødt, tilsatte jeg saften fra en halv lime, som friskede morgengrøden gevaldigt op. Highfive til mig selv, den blev virkelig god!

Morgengrød til 1 person
½ dl havregryn
1 spsk kokosmel

Vand

En knivspids salt

3 æblechips skåret i tern

Saften af ½ lime


Top med
Soltørret mango samt æblechips i tern
Grofthakkede mandler

Kokosflager

Limeskal

Alt til grøden kommes i en kasserolle og koges op ved svag varme. Rør i grøden, så ikke den brænder på. Alt imens grøden simrer, forberedes topping.
Tag af, anret og servér!




Etiketter: , , , , , ,